søndag den 21. april 2013

Gitte-omlægning

Kostomlægning, kostændringer, kur, slankekur, livstilsændringer - listen er lang - kært barn mange navne. Jeg har fundet min egen titel.

Jeg har længe haft et ønske om at tabe mig. Motivationen har dog boet i Kina i nogle år. Nu er den kommet omkring mig og jeg har købt mig adgang til madlog, en online kalorietæller. Jeg vil gerne tabe 15 kilo, madlog siger det klaret midt i august hvis jeg følger deres anvisninger.

Jeg vidste godt nogle af de ting jeg skulle skære væk, men jeg havde ingen ide om de rette mængder af portioner, måltider, fordeling af proteiner osv. Det har madlog hjulpet mig med. Jeg har kun været i gang i 14 dage nu, men jeg har allerede lært en del om vægt og kalorier. Jeg har kørt lidt det samme mad til nogen måltider, men prøver nu lige så stille at variere det lidt.

Jeg er glad for madlog er så nem at bruge. Jeg lærte den hurtigt at kende og nu er den er naturlig del af min hverdag.

Et uventet stort problem der gav mig en sort fredag i sidste uge var sulten. Min krop skreg på mad, den mad jeg forbød den at få, den mad jeg ikke skal fylde mig med, den mad jeg ikke har godt af, den mad jeg er blevet tyk af. Det var en kamp mellem mit hoved og min sult. Det var noget af det hårdeste jeg længe har været udsat for, både fysisk og psykisk. Det gik fint de første par dage hvor sulten meldte sig, så gik det i sig selv igen og jeg var glad. Ind til jeg ramte fredag. Det var så ulideligt. Havde en underlig hovedpine det meste af dagen på arbejde, sov 3 timer da jeg kom hjem fra arbejde, var en zombie hele aftenen indtil jeg gik i seng. Jeg var så tæt på at smide håndklædet i ringen. Det gjorde jeg ikke, ret utroligt synes jeg.

Jeg ved ikke, om jeg kan sige jeg kan overvinde alt, nu jeg vandt over sulten, det vil tiden vise. Jeg har en lang kamp foran mig, en hård kamp. En kamp der gerne skulle blive en hverdag på tidspunkt.

Tak til min dejlige mand der er en utrolig støtte i det her, og til min søde forældre der altid støtter mig når jeg finder på noget nyt, det er kærlighed!

PS. efter den første halvanden uge viste vægten -1,5 kilo. Nu har jeg nok tabt mig lidt mere, da jeg allerede kan mærke, at noget af mit tøj sidder lidt løsere.

2 kommentarer:

  1. Hvor er du sej, Gitte... :) Det er nemlig sindssyg hårdt... og nemt, at falde i!!
    Er sikker på du klarer den. Ses tirsdag, knus Rikke

    SvarSlet