onsdag den 1. maj 2013

1. maj

I dag var jeg så heldig at have fri. Det var jo intet mindre end skønt at have fri på en almindelig onsdag. Gid der var flere af dem.
Jeg har hygget mig alene hjemme og med et lille smut inde i byen. Jeg fik igår aftes en mail om at der var ophørsudsalg i min stambutik, hvor jeg handler perler og løsdele, og får ideer, til mine smykkekreationer. Så jeg skulle da lige et smut derind når det nu startede den dag jeg havde fri. Jeg fik fyldt lageret godt op til gode penge.


Lige overfor ligger Kähler. Det var ikke meningen jeg skulle derover, men jeg kunne ikke lade være og der var lige lidt tid tilbage på p-skiven. Det endte jo så med jeg kom ud med 2 ting, rimelig godt eftersom jeg kunne have købt det hele. Jeg er helt pjattet med Omaggio-vaserne. Så når de er i en speciel farve er det lidt som et samleobjekt for mig. Jeg kan ikke huske hvor jeg har den lilla fra, men den røde fik jeg til min fødselsdag sidste år af min søster. Nu har jeg så fået en 3., i petrol. Den er så smuk!


Som i jo nok kan se på mine tidligere billeder så er mit favoritserie Mano. Jeg har en tallerken og kop i hver farve. Jeg elsker den serie, farverne og formerne. Vi bruger de 'små' tallerkner til både frokost og aften, de har en super fin størrelse til os. Jeg har også kande, sukkerskål, mælkekande (den gamle), skåle og et par store middagstallerkner. Nu har de så udvidet sortimentet og jeg er faldet pladask for deres nye fade og skåle. Denne orange sag kom med mig hjem.


Herhjemme har jeg fået vasket lidt tøj, hæklet, set tv, hørt musik, surfet. Med andre ord, slappet af. Her til aften gad ingen af os at lave mad så vi tog en tur i IKEA. Der var dejlig roligt uden så mange mennesker. Vi startede med maden og gik så en tur rundt på først den ene etage og så den anden. Vi drømte bl.a. om en ny sofa og nye spisebordsstole. Der er mange fede ting med skønne detaljer, jeg ville ønske vi havde mere plads. Lidt kom vi også hjem med, bl.a. en solcellelyskæde til altanen og nogle fede glas til drinks på altanen.


Jeg stødte på denne tallerken som jo passede godt til mig, dog ikke til mit hjem ;o).


1 kommentar:

  1. Hejsa Gitte, vil du ikke være sød at maile mig på : mullenullepigen86@gmail.com Mvh. Maria :)

    SvarSlet