mandag den 6. maj 2013

Kreativiteter og duften af sommer

I weekenden var jeg til hæklecafe ved den altid søde Camilla (Yarnfreak). Jeg kom der en del sidste år, men vinteren tog min hæklelyst, faktisk al min kreativitet. Jeg skal lige love for det er kommet igen. Jeg er i fuld gang med at hækle nogle projekter der har ligget længe, jeg har allerede købt ind til nye projekter som SKAL gøres færdig!

Jeg drukner snart i smykketilbehør. Har så mange ideer, jeg kan snart ikke finde hoved og hale i det.
Men det skal nok blive godt, lysten er kommet med det lækre vejr vi har haft, solen der lyser og varmer og så en masse fridage/helligdage. God kombi.

I dag har min dejlige mand købt ind til vores fine grill, så her til aften fik vi lækker salat med skøn marineret kylling og en enkelt pølse til 'dessert' :-).
Han købte også en pizzasten så vi kan lave pizza og bage brød på den. Det bliver en lækker sommer.

Vi har fundet nogle af vores altan-sager frem. Bl.a. en lanterne fra IKEA. De nye glas, fra samme sted, blev luftet. Resten skal op i den kommende Kristihimmelfartsferie.



1 kommentar:

  1. Åh hvor ser det hele sommerligt ud! - og dejligt at hæklelysten er vendt tilbage:-)

    SvarSlet