fredag den 25. januar 2013

Hvor blev januar af - del 2

En helt almindelig tirsdag var jeg på Kunstmuseet AROS med min kære far. Vi ville se E. Munch udstillingen. Min bedre halvdel var ikke interesseret og min mor synes ikke så godt om ham, så det blev til en far og datter eftermiddag, det var hyggeligt. Udstillingen er fantastisk, det var en utrolig berigende oplevelse at se så mange af hans værker på et sted og i kronologisk rækkefølge. Der var nogle malerier jeg ikke ville vide var malet af ham, hvis jeg ikke vidste det. Han er en kunstner der har været meget igennem, mere end jeg anede. Jeg er blev meget klogere på Munch. Så skynd jer derind, udstillingen slutter 17. februar.

Det var en vintertirsdag vi var derinde, sidst på eftermiddagen. Min far havde endnu Regnbuen til gode, så der gik vi op en tur. Det var utrolig smukt at se Århus (min by) i det eventyrlige udseende: snedækket, vinterdis og en smal måne, alle lysene i byen. Oppe i Regnbuen blev det endnu flottere, grøn sne, blå bygninger, gyldne lys. Det er en kæmpe gave Århus har fået, jeg skal nok være lidt bedre til at bruge den.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar