Sent igår skrev nogle gode venner om vi skulle finde en dag de kunne besøge os. De regnede med der gik en måned eller to før vi havde tid (vi har tit en pakket kalender). Manden min og jeg snakkede lidt frem og tilbage igår og blev enige om at invitere dem til frokost i dag. De blev helt paf og kunne sagtens komme :-).
Vi er ikke gode til at invitere så det var fedt de selv spurgte.
Det var ikke det helt store frokostbord, men lige så alle kunne få lidt af det hele.
De har en datter på fire som hyggede sig med Sommer i Tyrol på dvd'en og en tablet fyldt med spil og netflix mens de voksne snakkede.
Jeg elsker at have gæster, forberede, hygge om dem og dække bord. I dag var der så ikke meget tid til forberedelser så det må blive en anden gang.
Jeg dækkede bord med mine fine, yndlingstallerkner Mano fra Kähler. Vi har en i hver farve og jeg nyder dem hver dag. Vi bruger dem til hverdag og faktisk både til morgen, frokost og aften. De har lige en størrelse der passer os.
Inden vores gæster gik fik vi lavet en aftale igen allerede på lørdag til et spil pool og overnatning ved os:-), livet er sørme skønt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar