onsdag den 23. oktober 2013

Når livet ender

I de sidste par uger har vi været ramt af sorg. For 2 uger siden mistede vi pludseligt min mands kære farmor. Det var ikke ventet hun skulle fra os nu, men det skete hurtigt så hun led ikke. Hun fik et langt og rigt liv. Hun fik bl.a. 8 oldebørn og nåede at opleve 4 af dem blive konfirmeret.
Det er hårdt pludseligt at miste, det har jeg været skånet for indtil nu. Min mand var utrolig tæt knyttet til hans farmor og farfar. Nu er der kun farfar tilbage. Det er underligt hun aldrig ringer mere, det er nok ikke gået helt op for os endnu. Hun blev 86 år.

Jeg har også mistet en kollega indenfor de sidste 14 dage. Hun tabte kampen mod kræften. Hun fik 4 år efter sin diagnose og kæmpede bravt hver dag. Igår blev hun bisat. Jeg er glad for jeg tog med og sagde det sidste farvel. Jeg arbejder med kræften hver dag, nogen gange kommer det for tæt på. Hun blev 52 år.

1 kommentar:

  1. Sødeste Gitte, sikke træls at miste to så tæt på hinanden. Kræft er noget værre lort.
    Så min Nevø Mikkel sagde en gang efter han havde mistet sin farfar til kræften - jeg hader kræft den idiot.

    SvarSlet